Om os
Fire stiftere, én måde at arbejde på.
LØFT sætter AI op én medarbejder ad gangen, lærer hver person at bygge sine egne værktøjer og måler løftet mod personens egen baseline. Med base i Danmark.
Løftet
Vores navn er et løfte.
Et løft og et løfte. Vi giver jer et løfte om løftet.
- Trin 1MålsætningVi aftaler et mål om mindst 20 % tid tilbage på hver deltagers udvalgte arbejdsgange.
- Trin 2BaselineFør vi ændrer noget, tager vi tid på det arbejde.
- Trin 3MålingCirka 60 dage efter hver persons opsætning tager vi tid på de samme arbejdsgange igen.
- Trin 4Honorar på spilEn del af vores honorar faktureres kun, når målet er nået.
Løft betyder sparet tid eller mere output på samme tid på de udvalgte arbejdsgange, sammenlignet med hver deltagers egen baseline. De præcise vilkår aftales i hvert forløb. Hver person ser sine egne tal, og ledelsen ser kun resultater for grupper på fem eller flere.
Sådan arbejder vi
Hvad vi gør, og hvad vi ikke gør.
Den enkelte er enheden
Hver plan tager udgangspunkt i én persons rigtige uge og sættes op efter, hvordan personen arbejder.
Målt, med vores honorar på spil
Vi tager tid på arbejdet før og efter, og en del af vores honorar afhænger af resultatet.
Leverandøruafhængige
Vi videresælger ikke licenser. Vi sætter det op, der passer til jeres arbejde og jeres IT, og starter med det, I allerede betaler for.
Dybdegående harness engineering
Modeller, routing, kontekst, connectors, rettigheder og omkostninger, tunet pr. arbejdsgang til fart, pris eller grundig tænkning.
Bygget til at blive overdraget
Jeres medarbejdere lærer at bygge deres egne værktøjer, og champions fører det videre. Ingen leverandørbinding.
AI-først, også hos os selv
Vi bruger den samme AI, som vi lærer fra os. Det er sådan, fire personer kan give hver medarbejder individuel opmærksomhed.
Det gør vi ikke
- Generiske kurser
- Strategioplæg uden implementering
- Videresalg af licenser
- Leverandørbinding
Teamet
Strategi, systemer og fart i ét team.
Fire stiftere, og hvert forløb får os alle fire.
1 stifter
Forretningsstrateg
Læser hele forretningen, før nogen rører et værktøj: strategi, økonomi, processer og mennesker. Sørger for, at hvert løft lander, hvor det flytter tallene.
Leder Kortlæg · rådgivning af ledelsen
2 stiftere
AI-systemarkitekter
Erfarne teknologer, der sætter hele AI-opsætningen op og tuner den: modeller, routing, kontekst, connectorer, rettigheder og omkostninger. Hurtigt, hvor fart tæller, sparsomt, hvor volumen tæller, og grundigt, hvor kvalitet tæller.
Leder Byg · IT og sikkerhed
1 stifter
Venture- og produktansvarlig
Kommer hurtigt ind til kernen af et problem og bygger hurtigt fungerende versioner: skills, automatiseringer, hele systemer og hardwareprototyper. Lærer derefter andre at gøre det samme.
Leder Mål og Forankr · bygning og coaching
Den korte version
LØFT på 20 sekunder.
Start med ét team.
Ét team. Vi informerer medarbejderne først, tager baselines, sætter alle op og måler igen cirka 60 dage senere. Samme løfte, pris aftalt på forhånd.